“[url=/film/alien-covenant]Alien: Covenant[/url]” var Ridley Scotts forsøg på at bringe “[url=/film/alien-den-8-passager]Alien[/url]”-filmene sammen med “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]”. Men det lykkedes ikke, hvis du spørger de sjove folk fra Honest Trailers.

[i]Se også: [url=/efter-covenant-skuffelse-fox-overvejer-fremtiden-for-alien-prequels]Efter “Covenant”-skuffelse: Fox overvejer fremtiden for “Alien”-prequel[/url][/i]

For selv om der var meget mere monster med i “Covenant” end i “Prometheus”, så er der stadig alt for meget snak og idiotiske beslutninger, som når en fra besætningen frivilligt kigger ned i et alien-æg.

Særligt delen med Michael Fassbender får hug for den megen snik-snak og ikke mindst den lange, lange fløjte-scene, der bare bliver ved og ved.

“Alien”-filmene handler om kamp imod monstre, mener Honest Trailers – og det var der for lidt af i “Covenant”. Enig?

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]