Hugo Weaving er blevet castet til “V For Vendetta”, hvor han skal spille titel-rollen som V. Weaving erstatter den britiske skuespiller James Purefoy, der oprindeligt var castet til hovedrollen.
“V for Vendetta” er en historie om tabet af frihed og individualitet. Historien finder sted i et totalitært England efter en ødelæggende krig, der helt har ændret planeten. I denne modløse verden ankommer en mystisk mand (Hugo Weaving) med en porcelænsmaske, der kæmper mod politisk undertrykkelse gennem terrorisme og tilsyneladende absurd opførsel. Det er en historie om gråzonen mellem godt og ondt.
Rollelsten inkluderer desuden Natalie Portman, Stephen Rea, Rupert Graves og Stephen Fry. James McTeigue skal instruere, assisteret af Wachowski-brødrene, der producerer sammen med Joel Silver.
