Der er atter opstået debat i de amerikanske medier om den amerikanske filmcensur. Hvor der i de fleste europæiske lande ses hårdest på vold og mildest på f.eks. sex og tobaksrygning på film, er det i USA lige omvendt.
Det nyeste eksempel er den romantiske komedie “[url=/film/det-indviklet]Det’ indviklet[/url]”, der havde premiere i danske biografer i sidste uge. Filmen indeholder en scene, der viser Meryl Streep og Steve Martin ryge en joint, og alene af den årsag – og fordi filmen ikke viser nogen negative konsekvenser ved rygningen – har filmen i USA fået en R-rating af censurudvalget MPAA, hvilket betyder, at den er forbudt for unge under 17 år, med mindre de er ledsaget af en voksen.
I Danmark har filmen fået det mildest mulige censur – Tilladt for alle.
Den hårde amerikanske censur har ifølge Politiken.dk fået kulturbloggeren Patrick Goldstein fra LA Times til at se rødt: [i]”Det er endnu et uhyrligt eksempel på de vanvittige prioriteringer hos MPAA, som påstår, at de tjener forældrenes interesser, men i virkeligheden danser efter de skøres trommer og gladeligt uddeler PG-13-ratings til ufatteligt voldelige film som ‘Terminator Salvation’, mens de pisker R-ratings ud ved første glimt af et par bare bryster eller, Gud forbyde det, en utildækket penis.”[/i]
“Det’ indviklet” kan stadig ses i biografer landet over – hvis man mener, man kan klare mosten…
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/kaerlighed-ved-foerste-hik-remake-faar-ikke-premiere-i-usa-pga-sex-censur]”Kærlighed ved første hik”-remake får ikke premiere i USA pga. sex-censur[/url].[/i]
