Efter nyheden om, at en ny film var på vej i “Buffy The Vampire”-franchisen, har der været masser af forvirrede fans og vrede over den retning, den nye film vil tage – samt det, at Buffy-veteranen Joss Whedon sandsynligvis ikke vil være involveret i projektet.

Men hvad har Whedon at sige om det udskældte forsøg på at genoplive franchisen i kølvandet på succesen af vampyrfilmen “[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]”? Tilsyneladende er det ikke meget.

[i]”Jeg håber, det bliver cool,”[/i] skriver Whedon i en e-mail til EW.com, hvori han bliver spurgt om, hvad han synes om den kommende film. Han nævner dog ikke noget om, hvorvidt der er en mulighed for, at han vil være involveret i filmen.

Den nye film kommer til enten at være et reboot af franchisen eller en direkte efterfølger til den originale film, dog omhandlende en ny generations vampyrdræber. Filmen bliver instrueret af den originale films instruktør, Fran Rubel Kuzu.