Optagelserne til “[url=/film/wolverine-the]The Wolverine[/url]” er i fuld gang i Japan og Australien, og nu er der dukket et nyt rygte op, der muligvis afslører, at en velkendt mutant fra tidligere film dukker op i en mindre rolle i den kommende superheltefilm.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-officielle-kig-paa-hugh-jackman-i-the-wolverine]Første officielle kig på Hugh Jackman i “The Wolverine”[/url].[/i]

Mens det endnu blot er et ubekræftet rygte, så er der dog tale om, at den hollandske skuespillerinde Famke Janssen, som spillede Jean Grey i Bryan Singers tre første “X-Men”-film, har filmet en eller flere scener til “The Wolverine”.[full]

Grey døde som bekendt i “[url=/film/x-men-the-last-stand]X-Men: The Last Stand[/url]”, men siden “The Wolverine” er en prequel, er der derfor stadig rig mulighed for at bringe hende tilbage.

“The Wolverine” er baseret på en række tegneserier fra 1980’erne, der omhandler Wolverine og hans rejse gennem Japan. Udover Jackman er også Will Yun Lee, Hiroyuki Sanada, Svetlana Khodchenkova, James Fraser og Luke Webb på rollelisten.

Filmen instrueres af James Mangold (“[url=/film/3-10-to-yuma]3:10 to Yuma[/url]”) ud fra et manuskript af Christopher McQuarrie (“[url=/film/usual-suspects-the]The Usual Suspects[/url]”) med henblik på udgivelse til næste sommer.

Udover “The Wolverine” er 20th Century Fox også på vej med en fortsættelse til sidste års “[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]”, der hedder “[url=/film/x-men-days-of-future-past]X-Men: Days of Future Past[/url]”, som igen instrueres af Matthew Vaughn. Optagelserne til filmen starter næste år, hvorefter den efter planen udkommer i sommeren 2014.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]