Richard Matheson stod bag nogle af de mest ikoniske science fiction og horror-historier og bidrog desuden adskillige gange til filmenes verden.

Hans 1954-roman “[url=/film/i-am-legend]I Am Legend[/url]” bliver betragtet som et af de mest afgørende bidrag til både zombie-genren og den post-apokalyptiske fortælling og blev filmatiseret hele tre gange. En gang med Vincent Price som “[url=/film/last-man-on-earth-the]The Last Man on Earth[/url]”, en med Charlton Heston under titlen “[url=/film/omega-man-the]The Omega Man[/url]” og senest med Will Smith i hovedrollen i 2007. Romanen tjente yderligere som inspirationskilde til George A. Romeros “[url=/film/night-of-the-living-dead]Night of the Living Dead[/url]”.

Matheson var en flittig og opfindsom skribent og stod yderligere bl.a. bag både romanforlæg og manuskript til science fiction-klassikeren “[url=/film/manden-der-blev-mindre]The Incredible Shrinking Man[/url]”, manuskriptet til Steven Spielberg-filmen “[url=/film/duellen]Duellen[/url]” samt adskillige ikoniske afsnit af tv-serien “The Twilight Zone”.

Richard Matheson blev 87 år.