Idris Elba, der spillede Heimdall – vogteren af den mytiske bro Bifrost – i Marvels ”[url=/film/thor]Thor[/url]”, har nu bekræftet i et interview, at han igen vil iklæde sig den gyldne rustning i fortsættelsen “Thor 2”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/to-tv-instruktoerer-i-oploebet-til-thor-2]To tv-instruktører i opløbet til “Thor 2″[/url].[/i]
Elba fortæller dog, at han endnu ikke har mødt den nye instruktør, Alan Taylor (”[url=/film/game-of-thrones]Game of thrones[/url]”), for at diskutere hans rolle.
Udover Elba vil Jaimie Alexander, som spillede den nordiske gudinde Sif, også være at finde i fortsættelsen sammen med Chris Hemsworth, Tom Hiddleston og Natalie Portman, der alle vender tilbage som henholdsvis Thor, Loke og Jane Foster.
Thor kommer efter planen til atter at svinge sin hammer i “[url=/film/thor-2]Thor 2[/url]” i biograferne i vinteren 2013.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
