Nordeuropas største biografsal med plads til 1002 personer er københavnske Imperial. Det bliver der nu sat pris på, da Imperial er blevet kåret til [i]’Classic Screen of the Year'[/i] af the International Cinema Technology Association.

[i]Se også: [url=/billedserie-verdens-vildeste-biografer]Billedserie: Verdens vildeste biografer[/url][/i]

Prisen modtager Imperial, fordi den besidder den nyeste biografteknologi, men også på grund af dens sjæl og stemningen i salen, forklarer priskomiteen:

[i]”Imperial er en biograf, som skiller sig ud, og er en oplagt prisvinder. Kombinationen af den nyeste biografteknologi og masser af sjæl og stemning i den store sal er ganske unik,”[/i] siger Oliver Pasch, bestyrelsesmedlem i ICTA.

Æren er ejerne i Nordisk Film Biografer naturligvis glade for:

[i]”At blive udnævnt til ‘Classic Screen of the Year’ bekræfter, at Imperial er stedet, hvor folk kommer for at få den ultimative filmoplevelse. Vi er stolte over, at det arbejde, vi laver hér, giver genlyd internationalt,”[/i] siger Jacob Elkær-Hansen, salgs- og marketingsdirektør i Nordisk Film Biografer.

[b]Hvilken er din danske favoritbiograf?[/b]

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]