Fortsættelsen til sci-fi-blockbusteren “[url=/film/independence-day]Independence Day[/url]” har længe været på tegnebrættet, men på det seneste har projektet øjensynligt fået nyt liv i sig efter en længere hvileperiode.

Den originale films producent Dean Devlin har udtalt sig omkring udviklingen af “Independence Day 2″-konceptet og fortæller i den forbindelse, at det nu er blevet definitivt bestemt, at efterfølgeren vil blive splittet i to dele.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/independence-day-2-rykker-langsomt-naermere]”Independence Day 2” rykker langsomt nærmere[/url].[/i]

Devlin har desuden afsløret de nuværende titler på begge film, der angiveligt vil komme til at hedde “ID Forever: Part I” og “ID Forever: Part 2”. Hvorvidt, det rent faktisk kommer til at være de navne, vi ser filmene som i biografen, er tvivlsomt.

Mens det endnu er uvist, hvornår filmene vil være klar til udgivelse, da instruktør Roland Emmerich for tiden har gang i et andet projekt, kan fans af originalen dog glæde sig til et gensyn med Willl Smith, når “Independence Day” rammer alverdens biografer i 3D i 2013.

[i]Er du interesseret i at se hele to fortsættelser til “Independence Day”, eller burde Will Smith og rumvæsnerne holde sig til en enkelt eller i det hele taget holde sig fra at lave en efterfølger? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.[/i]