Independence Day titel tale / Filmz.dk

Bill Pullmans talegaver ændrede titlen på “Independence Day”.

Det var én af de store film i 1996. “Independence Day” var sci-fi-filmen alle skulle se, men det var tæt på, at publikum i stedet havde set “Doomsday”.

Det afslører “Independence Day”-stjernen Bill Pullman, der spillede rollen som præsident:

[i]”Jeg tror, at det skulle være ‘Doomsday’. Det ønskede Fox, og det var en titel, der var typisk for den tids katastrofefilm,”[/i] siger Bill Pullman til Cinemablend.

Men instruktør Roland Emmerich og manuskriptforfatter Dean Devlin ønskede at overtale Fox til at ændre titel fra “Doomsday” til “Independence Day”.

Derfor var planen, at Bill Pullmans episke tale som Præsident Whitmore skulle overtale Fox-toppen til at skifte titel:

[i]”De ville virkelig gerne have ‘Independence Day’, så vi var nødsaget til at gøre talen virkelig god.”[/i]

Resten er som bekendt historie.

Læs også ‘“Independence Day 3” er droppet‘.

https://www.youtube.com/watch?v=TVW3wCm3BLA