Dem, der troede, at den kommende “Indiana Jones 5” ville blive en sidste tur med Indy for Steven Spielberg og Harrison Ford, kan godt tro om igen! I dag meddeler Disney nemlig, at den femte film bliver et startskud til en ny trilogi.
[i]Se også: [url=/officielt-steven-spielberg-instruerer-harrison-ford-i-indiana-jones-5]Officielt: Steven Spielberg instruerer Harrison Ford i “Indiana Jones 5″[/url][/i]
Både Spielberg og Ford er med ombord på den kommende trilogi, der har været planlagt lige siden den første film i franchisen fik premiere tilbage i 1981:
[i]”Jeg har altid tænkt ‘Indiana Jones’ som syv film. Der er bare noget ved det tal, syv, der føles rigtigt,”[/i] siger Spielberg til Filmz.
“Indiana Jones 5” er premieresat til 2019, imens “Indiana Jones 6” kommer i 2025 og afsluttes så med “Indiana Jones 7” i 2031, hvor “Jagten på den forsvundne skat” har 50 års jubilæum. Til den tid vil Harrison Ford være 89 år gammel, men det bekymrer ikke hovedpersonen selv:
[i]”Jeg elsker at give folk det, de vil have. Det er det, jeg lever for. Og jeg vil blive ved med at sikre biografgængerne mere af det samme de næste mange år,”[/i] forsikrer den evigt unge Ford.
Trilogien vil blive én samlet historie, der har fået arbejdstitlen “Mumien vender tilbage”.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
