I et nyt interview har skuespilleren Will Ferrell udtalt sig om potentielle forsættelser til to af hans succesfulde film, “[url=/film/anchorman]Anchorman[/url]” fra 2004 og “[url=/film/step-brothers]Step Brothers[/url]” fra 2008.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/will-ferrell-og-john-c-reilly-laver-eget-rapalbum]Will Ferrell og John C. Reilly laver eget rapalbum![/url][/i]
De dårlige nyheder er, at Ferrell kan bekræfte, at nyhedsoplæseren Ron Burgundy nok ikke vender tilbage i en ny film, til trods for at instruktøren Adam McKay tidligere har udtalt, at interessen fra fans kunne hjælpe til at få “[url=/film/anchorman-2]Anchorman 2[/url]” på skinnerne.
Den gode nyhed er, at en forsættelse til “Step Brothers” muligvis bliver til noget – og endda relativt hurtigt. Ferrell udtaler, at arbejdet på et manuskript sagtens kunne blive sat i gang snart, således at “Step Brothers 2” kunne starte optagelser til efteråret.
Hvis det ender med at være planen, kunne Brennan og Dale ses i “Step Brothers 2” i biograferne fra engang til næste år – naturligvis med John C. Reilly tilbage som den ene af de midaldrende stepbrødre.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
