På trods af at den danske film “[url=/film/jagten]Jagten[/url]” var nomineret til en Golden Globe i kategorien Bedste Udenlandske Film, så blev det ikke til nogen gylden statuette for Danmark i denne omgang, da sejren i stedet gik til den italienske “The Great Beauty”.
En af de helt store vindere ved prisuddelingen blev derimod David O. Russells “[url=/film/american-hustle]American Hustle[/url]”, der vandt i kategorien Bedste Komedie / Musical, samtidig med at de medvirkende Amy Adams og Jennifer Lawrence vandt en statuette for henholdsvis Bedste Kvindelige Hovedrolle I En Komedie / Musical og Bedste Kvindelige Birolle.
“[url=/film/12-years-a-slave]12 Years a Slave[/url]” hev derimod prisen hjem for Bedste Drama, mens “[url=/film/frost]Frost[/url]” vandt Bedste Animerede Film, Alfonso Cuaron blev kåret som Bedste Instruktør for “[url=/film/gravity]Gravity[/url]”, og Spike Jonze fik prisen for Bedste Manuskript for “[url=/film/her]Her[/url]”.
Bedste Kvindelige Hovedrolle I Et Drama gik til Cate Blanchett for “[url=/film/blue-jasmine]Blue Jasmine[/url]”, mens Matthew McConaughey vandt Bedste Mandlige Hovedrolle I Et Drama for “[url=/film/dallas-buyers-club]Dallas Buyers Club[/url]” og Jared Leto Bedste Mandlige Birolle for samme film. Leonardo DiCaprio gik derimod hjem med prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle I En Komedie / Musical for “[url=/film/wolf-of-wall-street-the]The Wolf of Wall Street[/url]”.
Bedste Dramaserie gik til “[url=/film/breaking-bad]Breaking Bad[/url]”, mens “Brooklyn Nine-Nine” blev kåret til Bedste Komedie- / Musicalserie.
[b][url=http://filmjunk.com/2014/01/13/american-hustle-wins-big-at-2014-golden-globes/]Se hele listen af vindere ovre hos FilmJunk.com[/url].[/b]
