Instruktøren Tony Gilroy fortæller, at den kommende fjerde film i “Bourne”-serien, “[url=/film/bourne-legacy-the]The Bourne Legacy[/url]”, ikke vil bruge historien fra bogen af samme navn, men i stedet bare låner titlen til et fuldstændigt originalt manuskript.

Desuden forklarer han, at det ikke er et reboot eller en prequel. [i]”Der er ingen, der erstatter Matt Damon. Der vil være en helt ny hovedperson,”[/i] afslører Gilroy.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/matt-damon-ingen-ny-bourne-uden-greengrass]Matt Damon: Ingen ny “Bourne” uden Greengrass[/url].[/i]

Filmen vil handle om en anden Treadstone-agent, men i samme verden og tidslinje som de tidligere “Bourne”-film.

Dog åbner instruktøren døren på klem for, at Damon på et tidspunkt kan vende tilbage til serien.

[i]”Jason Bourne vil ikke være med, men han er stadig i live. Det der skete i de første tre film sætter handlingen i min i gang. Vi bygger et univers med en større konspiration, hvor vi kan invitere Jason Bourne ind senere hen,”[/i] siger Gilroy.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/bourne-ultimatum-the/blu-ray]Læs Filmz’ Blu-ray-anmeldelse af “The Bourne Supremacy”[/url].[/i]