Eddie Redmayne er allerede blevet offentliggjort i den mandlige hovedrolle til “Fantastic Beasts and Where to Find Them”, der er baseret på et manuskript fra “Harry Potter”-forfatteren J.K. Rowling. Nu er der så også en kvindelig hovedrolle klar.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/officielt-eddie-redmayne-spiller-magiczoologist-i-harry-potter-spinoff]Officielt: Eddie Redmayne spiller Magiczoologist i “Harry Potter”-spinoff[/url][/i]

Det er [url=http://variety.com/2015/film/news/fantastic-beasts-katherine-waterston-tina-harry-potter-spinoff-1201500789/]Variety[/url], der kan fortælle, at Katherine Waterston, der fik sit gennembrud som hashskæv hippiepige i “[url=/film/inherent-vice]Inherent Vice[/url]”, skal spille den amerikanske troldkvinde Tina.

Hun møder Eddie Redmaynes karakter, Newt Scamander, i New York, da han er på gennemrejse for at finde magiske væsner.

“Fantastic Beasts and Where to Find Them” er baseret på Hogwarts-lærebogen af samme navn. Den foregår i “Harry Potter”-universet, men finder sted i New York 70 år før Harrys tid med fokus på Newt Scamander, en såkaldt [i]Magiczoologist.[/i]

David Yates instruerer “Fantastic Beasts and Where to Find Them”, der får dansk premiere d. 17. november, 2016.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]