Instruktøren af den kommende “Shrek 2”, Andrew Adamson, fortæller hvordan slutningen på den første film gav dem problemer. Den var for godt skruet sammen til at de let kunne fortsætte historien:
[i]”Men det tvang os faktisk til skubbe historien igennem flere twists og forhindringer, som gør at filmen ikke falder ind de typiske klichéer der er forbundet med efterfølgere.”[/i]
Da et 3. kapitel også er på vej, har de denne gang forberedt sig på at “Shrek 2” skal kunne fortsættes: [i]”I den første film lærte Shrek at han til en vis grænse kunne elskes. I denne film lærer Shrek at elske, og på et tidspunkt skal han lære at elske sig selv. Så der er stadig mere der kan fortælles med disse figurer,”[/i] fortæller Andrew Adamson.
“Shrek 2” får dansk premiere i slutningen af 2004.
