“[url=/film/hunger-games-the]The Hunger Games[/url]” har allerede omsat for over 384 mio. dollars på verdensplan, hvilket har sat skub i udviklingen af fortsættelsen, “[url=/film/catching-fire]Catching Fire[/url]”, hvor både Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson og Liam Hemsworth allerede har sikret sig en plads på rollelisten.
[i][url=http://filmz.dk/film/hunger-games-the/biograf]Læs Filmz’ anmeldelse af “Hunger Games”[/url].[/i]
Det samme gælder dog ikke for instruktøren Gary Ross, der – efter lange forhandlinger med filmselskabet Lionsgate – ikke længere er tilknyttet efterfølgeren.
Selvom Ross har modtaget megen ros for sit arbejde på den første film, har han flere gange været i konflikt med filmstudiet om, hvor mange penge hans arbejde var værd.
[full]Instruktøren, der tidligere blot har to film under bæltet – “[url=/film/pleasantville]Pleasantville[/url]” og “[url=/film/seabiscuit]Seabiscuit[/url]” – fik hele 3 mio. dollars for sit arbejde på “The Hunger Games”, hvilket efter sigende ikke faldt i god jord hos studiets ledelse. Senest kom det så frem, at Ross havde forlangt en betydelig lønforhøjelse, hvis han skulle vende tilbage til instruktørstolen, hvilket angiveligt skulle have påvirket forhandlingerne i en negativ retning.
Penge er dog tilsyneladende ikke den eneste grund til, at Ross ikke længere vil instruere “Catching Fire”. Instruktøren har tidligere givet udtryk for, at seriens første kapitel altid har vakt hans største interesse, hvilket også kan være med til at forklare hans exit fra 2’eren.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].[/full]
