Instruktørduen Rob Epstein og Jeffrey Friedman, der står bag den kommende film “[url=/film/howl]Howl[/url]” om beatpoeten Allen Ginsberg, er også blevet hyret til at instruere en anden biografifilm i en lidt anden boldgade.
Parret skal lave filmen “[url=/film/lovelace]Lovelace[/url]”, der følger pornostjernen Linda Lovelace, som slog igennem med pornofilmen “[url=/film/deep-throat]Deep Throat[/url]” fra 1972. Filmen om en frustreret kvinde, der gang på gang udforskede sin seksualitet, har til i dag omsat for mere end $600 mio. på verdensplan.
I årene, der fulgte, genfandt Lovelace dog sig selv som en anti-pornoforkæmper, hvor hun insisterede på, at hun under optagelserne blev truet til at lave de berygtede “Throat”-scener og gav sin manager og ægtemand, Chuck Traynor, skylden for misæren.
“Lovelace” er det andet projekt, der planlægges omkring den famøse pornostjerne. Instruktøren Matthew Wilder er også i gang med forberedelserne til en ny film baseret på Lovelaces liv – “[url=/film/inferno]Inferno[/url]”. Anna Faris var tidligere tilknyttet hovedrollen, men træk sig, da hun følte, at rollen var for dramatisk for hende.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/anna-faris-traekker-sig-ud-af-linda-lovelace-projekt]Anna Faris trækker sig ud af Linda Lovelace-projekt[/url].[/i]
