Hos IGN TV er det muligt at se den halvandet minut lange åbningssekvens til det kommende Halloween-afsnit af “The Simpsons”, “Treehouse of Horror XVII”. Derudover kan man se interviews med nogle af folkene bag serien.

Serien, som i USA kører på sin attende sæson, får i år stemmer fra gæstestjerner som bl.a. Kiefer Sutherland, Natalie Portman og rockbandet The White Stripes. Dr. Phil McGraw lægger desuden stemme til sig selv i Halloween-afsnittet.

“The Simpsons” er blevet fornyet af Fox med en 19. sæson, og desuden står den kommende animerede biograffilm om den gule familie fra Springfield til at få premiere næste år.