Filmmagasinet Empire kan på deres hjemmeside fremvise et nyt billede af den panserklædte helt “Iron Man”, der vil pryde forsiden på deres nye “Heroes of 2008” nummer.

Actioneventyret, der har Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Jeff Bridges og Terrence Howard på rollelisten, bygger over Marvels berømte tegneserie om den rige opfinder Tony Stark (Downey Jr.), der om aftenen iklæder sig en højteknologisk panserdragt og bekæmper uretfærdighed og terrorisme efter at have lidt en livstruende hjertefejl i det krigshærgede Afghanistan.

Heltens berømte panserdragt er designet af den Oscar-belønnede effektmester Stan Winston. “Iron Man” får biografpremiere til maj næste år.