Andy Muschietti arbejder på én lang udgave af de to “It”-film – CinemaxX afholder IMAX-maraton med “Del 1” og “Del 2”.
Om to uger er der premiere på “It Chapter Two”. Men det stopper ikke her.
“It”-instruktør Andy Muschietti afslører nu, at han arbejder på et langt supercut:
[i]”Der er en udgave, hvor de to film er klippet sammen,”[/i] siger Muschietti ifølge Gamesradar.
Samtidig afslører instruktøren, at han også arbejder på et Director’s Cut af “Chapter Two”.
Begge dele må vente til efter premieren på “It del 2”, men danske fans kan dog få lov til at opleve de to film lige efter hinanden i biografen.
Det sker i CinemaxX-biograferne i Aarhus og København, hvor “It: Del 1 + Del 2” – i alt 330 minutter – vises i IMAX den 4. september fra kl. 21.00.
Se traileren til “It del 2” lige her.
