Warner har bestilt en række film og serier baseret på “Justice League Dark” fra J. J. Abrams’ Bad Robot.
I sommer vandt WarnerMedia en budkrig om at indgå en aftale med J. J. Abrams’ produktionsselskab, Bad Robot.
Nu erfarer Deadline, at som led i den aftale så skal Bad Robot nu til at producere en række nye film og serier for DC Entertainment.
Bad Robot skal således kaste sig over “Justice League Dark”-universet, som kom til verden i 2011 i DC Comics-tegneserien “Justice League Dark #1”.
JLD-holdet består af karakterer som John Constantine, Madame Xanadu, Deadman, Shade, the Changing Man og Zatanna.
Læs også ‘Efter stor Warner-aftale: J. J. Abrams-skitser til Superman-film afsløret‘.
Det vides endnu ikke, om J. J. Abrams personligt vil instruere nogle af disse kommende “Justice League Dark”-projekter.
