Det ville måske være nærliggende at tro, at J.J. Abrams i sin “Star Wars”-debut som instruktør på “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]Star Wars: Episode VII – The Force Awakens[/url]” ville være inspireret af George Lucas. Men det er ikke hjernen bag de seks første film, der har influeret Abrams, men derimod tre legender, som er i en instruktør-galakse langt, langt borte fra “Star Wars”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/j-j-abrams-giver-doeende-star-wars-fan-lov-til-at-se-episode-vii]J.J. Abrams giver døende “Star Wars”-fan lov til at se “Episode VII”[/url][/i]

I den nyeste udgave af [url=http://www.starwarsnewsnet.com/2015/11/new-revelations-from-empires-new-issue-on-the-force-awakens.html]Empire[/url] peger Abrams nemlig på Terrence Malick (“[url=/film/thin-red-line-the]Den tynde røde linje[/url]”), John Ford (“[url=/film/diligencen]Diligencen[/url]”) og Akira Kurosawa (“[url=/film/de-syv-samuraier]De syv samuraier[/url]”) som de instruktører, der har influeret arbejdet med “Star Wars: Episode VII” mest.

Således så Abrams en række af de tre legenders film, inden arbejdet med “Star Wars: Episode VII” blev påbegyndt. Han kiggede på selvtilliden i John Fords westerns, på koreografien og kompositionerne hos Kurosawa samt den kraftfulde stilhed i Malicks film.

Således er det en række kunstnerisk stærke inspirationer, der har inspireret “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens”, der får premiere den 16. december 2015.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]