Troldspejlet succes til voksne Jakob Stegelmann / Filmz.dk

Tidligere var “Troldspejlet” målrettet til børn – det var en fejl, erkender Jakob Stegelmann.

I slutningen af 2019 blev “Troldspejlet” med Jakob Stegelmann som vært relanceret til en mere voksen målgruppe. Og det har været en stor succes.

Det nye “Troldspejlet & Co” på DR2 har således haft 56.000 seere i gennemsnit på programmets første otte udsendelser.

Til sammenligning havde programmet kun 13.000 seere i snit i perioden 2013-19, da det blev vist på børnekanalen DR Ultra.

Jakob Stegelmann erkender da nu, at skiftet til en bredere og mere voksen kanal har gavnet programmet, der helt åbenlyst ikke kun henvender sig til børn:

[i]”Det var en fejl at segmentere lige præcis den målgruppe, fordi den er bredere, end man tror, og den tilhører ikke nødvendigvis en enkelt aldersgruppe,”[/i] siger Stegelmann til Journalisten.

Læs også ‘DR lukker filmprogram – for fremtiden kun ‘Troldspejlet”.