De danske anmeldere er mellemfornøjede i forhold til den nye “A Star Wars Story” med titlen “Solo”.
Ingen er ægte begejstrerede eller ægte sure. De danske anmeldere mødes på 3-4 stjerner i forhold til Lucasfilms sommerfilm, “Solo: A Star Wars Story”.
Troldspejlets Jakob Stegelmann, der er mangeårig “Star Wars”-fan, kan ikke få sig til at sige noget dårligt om “Solo”, men ender alligevel på 3 stjerner:
[i]”Det er svært for en ‘Star Wars’-fan at indrømme, at man er lidt skuffet, men sådan er det,”[/i] lyder det fra Stegelmann, som gav 6 stjerner til “The Force Awakens” og “The Last Jedi”.
Thomas Brunstrøm fra B.T. er enig i de 3 stjerner:
[i]”Er ikke nogen dårlig film. Det er bare med afstand den kedeligste ‘Star Wars’-film siden 2005.”[/i]
Ekstra Bladet er på det positive hold med 4 stjerner:
[i]”Vil næppe skuffe de fleste, men det er til gengæld også de færreste, der for alvor vil være begejstrede.”[/i]
Filmz tilslutter sig de mest begejstrede med 4 stjerner:
[i]”En omgang legesyg cowboy og indianer med banditter på vovet heist-kup, der naturligvis involverer The Kessel Run på 12 parsecs – sådan cirka.”[/i]
“Solo: A Star Wars Story” har dansk premiere i dag.
