I et interview med USA Today fortæller James Cameron, at han har planer om at genudsende megasuccesen “[url=/film/avatar]Avatar[/url]” i 3D i biograferne med nye scener.

Årsagen er, er instruktøren føler, at “[url=/film/alice-i-eventyrland-2010]Alice i Eventyrland[/url]” ødelagde en del af den potentielle indtjening for “Avatar”, da Tim Burtons eventyrfilm overtog pladsen i 3D-biograferne i USA. Cameron mener, at det betød en mistet omsætning på flere hundrede millioner dollars, som han nu vil forsøge at hente ind. Cameron håber på at kunne genudsende filmen i biograferne til efteråret.

Samtidig fortæller Cameron, at 3D-Blu-ray-udgaven muligvis også vil være klar til efteråret.

Instruktøren siger desuden, at han håber på at kunne genudsende en anden filmmastodont i 3D i biograferne – “[url=/film/titanic]Titanic[/url]”.

Cameron fortæller, at han satser på en udgivelse i foråret 2012, hvilket er 100-året for skibets sejlads.
[i]
Vil du købe billet til “Avatar” igen, hvis den genudsendes i biografen med nye scener? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.[/i]