TIME Magazine-skribenten Rebecca Keegan har skrevet en ny biografi om James Cameron, og i den forbindelse har hun fulgt i hælene på instruktøren under optagelserne til “[url=/film/avatar]Avatar[/url]”.

Keegan fortæller, at hun bl.a. var med til møder mellem Cameron og de andre folk bag filmen.

[i]”… de snakkede om verden omkring Pandora. De sprøjtede en masse videnskabelige detaljer ud. De samlede, hvad der ville svare til en hel Wikipedia, som kunne bruges til flere film,”[/i] siger Keegan.

Hun overværede også, at de talte om teoretiske plot til efterfølgere. [i]”Cameron håber, at dette er en film, som klarer sig godt nok til, at det kan blive en franchise,”[/i] slutter Keegan.

Om “Avatar” vil kunne leve op til de kæmpestore forventninger og danne grobund for en franchise vil vise sig, når filmen slippes løs i biograferne 18. december.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/seks-nye-klip-fra-avatar-online]Seks nye klip fra “Avatar” online[/url].[/i]