James Caviezel (“The Passion of the Christ”) er i forhandlinger om at spille med i Weinstein Companys nye scifi-filmeventyr “Outlander”.

Filmprojektet handler om et menneskelignende rumvæsen fra en anden galakse, der nødlander på Jorden i år 509. Under sin nødlanding kommer han uforvarende til at slippe et farligt rummonster løs. Han må nu forsøge at slå det ihjel med hjælp fra en barbarisk vikingestamme.

Howard McCain står for instruktionen efter sit eget manuskript, som han har udarbejdet med Dirk Blackman. Patrick Tatopoulos (“I, Robot”, “Godzilla”) skal stå for designet på det udenjordiske rovdyr, der kaldes Moorwen.

På rollelisten finder man desuden Karl Urban. Optagelserne påbegyndes 16. oktober i områder omkring Halifax og Nine Mile River.