I går mandag døde filmkomponisten James Horner i et flystyrt nær Santa Barbara, Californien. Han blev 61 år gammel. Det var Horner selv, der fløj det lille fly, som styrtede ned.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kritik-af-malick-the-new-world-burde-vaere-blevet-naeste-titanic]Kritik af Malick: “The New World” burde være blevet næste “Titanic”[/url][/i]

James Horner efterlader sig en stor filmmusikalsk arv. Blandt andet stod han for lydsporet til James Camerons “[url=/film/titanic]Titanic[/url]”, som Horner også vandt en Oscar for i kategorien bedste score.

Samarbejdet med Cameron kastede yderligere to Oscar-nomineringer af sig for Horners musikalske arbejde på “[url=/film/aliens-det-endelige-opgoer]Aliens[/url]” og “[url=/film/avatar]Avatar[/url]”.

Blandt andre store film med James Horners signatur kan nævnes “[url=/film/braveheart]Braveheart[/url]”, “[url=/film/et-smukt-sind]Et smukt sind[/url]” og “[url=/film/apollo-13]Apollo 13[/url]”.

James Horner var også sat i forbindelse med de kommende “[url=/film/avatar-2]Avatar 2[/url]” og “[url=/film/avatar-3]Avatar 3[/url]”, hvor Horner har været kraftigt rygtet til at genoptage samarbejdet med James Cameron. Det bliver desværre ikke aktuelt.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]