Instruktør James Mangold har i et nyt interview åbnet lidt op om “[url=/film/wolverine-the]The Wolverine[/url]” – den næste film med Hugh Jackman i titelrollen som den velkendte superhelt.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/the-wolverine-udskydes-muligvis-i-en-laengere-periode]”The Wolverine” udskydes muligvis i en længere periode[/url].[/i]

Det er ingen hemmelighed, at historien foregår i Japan, hvilket faktisk var en del af, hvad der tiltrak Mangold til projektet, hvis manus han for tiden er i færd med at omskrive.

Mangold beskriver filmen som værende en blanding af en detektivhistorie og et udenlandsk drama, da omkring halvdelen af filmens karakterer vil snakke japansk. Derudover vil actionelementerne være inspireret af japanske kamptekniker, hvilket vil gøre “The Wolverine” til noget helt andet, end hvad blockbustere normalt er.

Derudover bekræfter Mangold, at filmen ikke vil være endnu en skabelseshistorie i stil med “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]” eller andre konventionelle “red verden”-superheltefortællinger, da “The Wolverine” mere vil fokusere på den gnavne helts egne konflikter.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]