Denne uge har været propfyldt med nyheder om Matthew Vaughns “[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]”, og det stopper ikke her. På en presseturne har Cinema Blend udspurgt skuespiller James McAvoy omkring hans rolle i filmen. På spørgsmålet om Charles Xavier ville være skaldet i filmen svarede McAvoy nej og forklarede, at det oprindeligt var meningen, men at studiet var imod det.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-kig-paa-de-unge-x-men-i-x-men-first-class]Første kig på de unge X-Men i “X-Men: First Class”![/url][/i]
Han forklarer yderligere, at den unge Xavier er anderledes fra Patrick Stewarts ældre version.
McAvoy fortæller: [i]”Man kigger på de definerende karaktertræk i Charles Xavier, og man tænker ‘Okay, han er uselvisk, han er en helgen. Han er nærmest kønsløs. Han prøver at gøre verden bedre for mutanter og mennesker.’ I vores film har han et ego, han er ikke den ideelle leder, som man forventer, at alle helte er.” [/i]
McAvoy bekræftede desuden, at Hugh Jackman ikke vil dukke op i form af en cameo som Wolverine.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/matthew-vaughn-hadede-det-foerste-x-men-first-class-billede]Matthew Vaughn hadede det første “X-Men: First Class”-billede[/url].[/i]
