Oscar-vinderen Jennifer Hudson (“Dreamgirls”) har sluttet sig til rollelisten på New Line Cinemas “Sex and the City: The Movie”, biograffilmudgaven over den populære tv-serie.

Hudson skal spille Carrie Bradshaws assistent. Filmen centrerer om de fire hovedpersoner fra “Sex and the City” fire år efter begivenhederne i det afsluttende afsnit af den kendte HBO-serie, som blev rundet af efter seks år i 2004.

Sarah Jessica Parker er tilbage i hovedrollen som Carrie Bradshaw, der også får selskab af de andre gengangere fra showet; Kim Cattrall, Kristin Davis, Cynthia Nixon og Chris Noth. Michael Patrick King, der var seriens skaber og executive producer, står for både manuskript og instruktion.

Filmen påbegynder optagelser i New York 19. september.