Jesper Christensen – kendt fra bl.a. Per Flys “Drabet” og “Bænken” – har netop fået en rolle i en film om den britiske Dronning Victoria (1819 – 1901).

Filmen vil beskæftige sig med Victorias unge år og hendes vej mod at blive en af de mest markante dronninger nogensinde.

Af andre medvirkende kan nævnes Paul Bettany, Emily Blunt og Miranda Richardson. Fransk-canadiske Jean-Marc Vallée instruerer og Martin Scorsese producerer.

Jesper Christensen har tidligere haft fremtrædende roller i internationale produktioner som “Tolken” og “Casino Royale”.