Det er bekræftet, at “Saw 8” kommer til at skræmme fra og med Halloween til næste år med titlen “Saw: Legacy”. Meget mere ved vi ikke. Indtil nu, hvor [url=http://bloody-disgusting.com/movie/3408599/saw-legacy-production-beginning-exclusive/]Bloody Disgusting[/url] har nyt om Jigsaw.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bekraeftet-saw-8-kommer-til-halloween-i-2017]Bekræftet: “Saw 8” kommer til Halloween i 2017[/url][/i]

Fans ved, at John Kramer også kendt som Jigsaw døde i den tredje “Saw”-film. Men i “Saw VII” med titlen “The Final Chapter” blev det afsløret, at Kramer havde skabt en kult af følgere, der fortsatte med at sprede Jigsaws dræbende budskab.

I det lys er det interessant, at to set-billeder nu afslører, at John Kramers grav bliver åbnet i “Saw: Legacy”. Er Jigsaw vendt tilbage fra de døde? Eller er det kulten, der fører arven videre? Titlen kunne tyde på det sidste, men vi ved intet med sikkerhed endnu.

Kun, at de australske instruktør-tvillinger Michael og Peter Spierig instruerer. De har tidligere lavet horror-film som “[url=/film/daybreakers]Daybreakers[/url]” og “Predestination”.

Manuskriptet skrives af folkene bag “[url=/film/piranha-3d]Piranha 3D[/url]”, Josh Stolberg og Peter Goldfinger.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]