Optagelserne til fortsættelsen til 2010’s “[url=/film/kick-ass]Kick-Ass[/url]” går i gang om få dage, og nu kan instruktøren bag “[url=/film/kick-ass-2-balls-to-the-wall]Kick-Ass 2: Balls to the Wal[/url]l” næsten så godt som bekræfte et rygte, der tidligere på måneden dukkede op på internettet om, at Jim Carrey havde sluttet sig til filmen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kick-ass-2-er-tilbage-paa-rette-spor-med-ny-instruktoer]”Kick-Ass 2″ er tilbage på rette spor med ny instruktør[/url].[/i]

Via en besked på sin twitter profil hentydede Jeff Wadlow (“[url=/film/never-back-down]Never Back Down[/url]”) til, at de nu havde fundet en skuespiller til rollen som The Colonel, hvorefter han brugte Ace Venturas velkendte citat “[i]Alrighty then[/i]”. Nyheden blev derefter endeligt bekræftet af en talsmand for skuespilleren.

The Colonel er i “Kick-Ass”-universet et tidligere medlem af mafiaen, der dog vælger at stifte superheltegruppen Justice Forever, som Kick-Ass derefter slutter sig til i et forsøg på at bekæmpe skurken Red Mist, der nu går under navnet The Mother Fucker.

Den originale rollebesætning bestående af Aaron Johnson, Chloë Moretz, Nicolas Cage og Christopher Mintz-Plasse vender alle tilbage, mens nye ansigter som Carrey, Donald Faison og John Leguizamo dukker op.

“Kick-Ass 2: Balls to the Wall” får premiere 8. august 2013.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]