Instruktøren Joe Johnston, der snart er aktuel med Marvel-filmen “[url=/film/captain-america-the-first-avenger]Captain America: The First Avenger[/url]”, undskylder nu for “[url=/film/wolfman-the]The Wolfman[/url]”, som fik hug af anmelderne og kun omsatte for det halve af dens budget.
Selvom Johnston blev hyret kun tre uger inden, optagelserne gik i gang, fordi instruktøren Mark Romanek (“[url=/film/one-hour-photo]One Hour Photo[/url]”) havde forladt projektet, tager Johnston det fulde ansvar for filmen og indrømmer, at han kun hoppede om bord på projektet for pengenes skyld.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/de-danske-anmeldere-om-the-wolfman-en-tam-varulv]De danske anmeldere om “The Wolfman”: En tam varulv[/url].[/i]
Instruktøren fortæller, at det er [i]”det eneste tidspunkt i min karriere, hvor jeg har ladet penge påvirke mit valg”[/i] og beskriver produktionen som [i]”et hullet skib uden styring midt i en orkan, der led under dårlige beslutninger og skænderier…”[/i]
I forhold til de kun tre ugers forberedelse til “The Wolfman” fortæller Johnston, at han havde 30 uger til at gøre sig klar til “Captain America: The First Avenger”.
[i]
[url=http://filmz.dk/filmz-exclusive-the-wolfman-interview-featurette]Klik her for at se Filmz’ eksklusive “The Wolfman”-interview med Benicio Del Toro og Emily Blunt[/url].[/i]
