Aardman Animations, der blandt andet står bag Nick Parks “Walther & Trofast” serie, annoncerede torsdag på Cannes, at manden fra ministeriet for gakkede gangarter skriver næste spillefilm fra studiet. Det bliver fjerde spillefilm i samarbejdet med DreamWorks.
Peter Lord fra Aardman fortæller om filmen: [i]”Det bliver et komedie-eventyr om et præhistorisk kultursammenstød mellem to stammer. Nogen vil måske opfatte den ene stamme som englændere, og den anden som franskmænd”.[/i]
Den nye film er stadig i et tidligt stadie, og vil først udkomme efter filmen “Flushed Away”, som har premiere i 2006.
