John Glover, som mange nok kender som den udspekulerede Lionel Luthor i “Smallville”, skal påtage sig rollen som den onde Lord Skeletor i den kommende stort opsatte filmatisering af “He-Man”.

Filmen, der bygger over legetøjsserien “Masters of the Universe”, fortæller historien om Prins Adam, der ved borgen Grayskull bliver forvandlet til den mægtige kriger He-Man og som må tage kampen op mod den onde fjende Skeletor.

De succesfulde actionfigurer blev i 1983 lavet til en animeret serie og var i 1987 også grundlaget for live-action filmen “Masters of the Universe”, som havde Dolph Lundgren i hovedrollen som helten He-Man.