Skuespilleren John Malkovich er blevet castet i filmatiseringen af Douglas Adams’ “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”, som skal instrueres af Garth Jennings.

I filmen skal Malkovich spille Humma Kavula, lederen af en religiøs kult. Karakteren blev skabt af den afdøde forfatter til netop den ventede filmatisering, som har været længe under forberedelse.

På rollelisten finder man desuden Mos Def, Martin Freeman, Sam Rockwell og Zooey Deschanel.

Optagelserne til “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” påbegyndes denne måned i London.