Hans navn nærmest rimer på den største amerikanske filmgenre; western-genren. Derfor var det planen, at d. 26. maj skulle gøres til officiel John Wayne-dag i Californien. Men den plan er nu droppet, fordi den populære film-cowboy angiveligt var racist.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-tilda-swinton-i-doctor-strange-er-ikke-hvidvaskning]Marvel: Tilda Swinton i “Doctor Strange” er ikke ‘hvidvaskning'[/url][/i]
Det er [url=http://www.bbc.com/news/entertainment-arts-36168366]BBC[/url], der skriver, at det republikanske forslag blev nedstemt i statens lovgivende forsamling med henvisning til et interview, som den nu afdøde skuespiller gav til Playboy tilbage i 1971:
[i]”Jeg tror på hvid overlegenhed, indtil de sorte er uddannet til en vis grad af ansvarlighed. Jeg tror ikke på at give lederpositioner og dommerpositioner til uansvarlige mennesker,”[/i] udtalte Wayne dengang.
Derfor bliver der ingen John Wayne-dag, der skulle fejre den kendte western-skuespiller, der er kendt for roller i film som “Stagecoach”, “[url=/film/searchers-the]The Searchers[/url]” og “True Grit”, hvor han vandt sin eneste Oscar for hovedrollen i sidstnævnte, der ikke skal forveksles med Coen-brødrenes moderne genindspilning.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
