Fox 2000 har hyret John Woo til at instruere og producere “[url=/film/grayskull2]He-Man[/url]”, en live-action film baseret på Mattels legetøjsserie “Masters of the Universe”, som var en kæmpe succes i 80’erne.
Filmen skrives af Adam Rifkin og fortæller historien om Prins Adam, der ved borgen Grayskull bliver forvandlet til den mægtige kriger He-Man og som må tage kampen op mod den onde fjende Skeletor.
De succesfulde actionfigurer blev i 1983 lavet til en animeret serie og var i 1987 også grundlaget for live-action filmen “Masters of the Universe”, som havde Dolph Lundgren i hovedrollen som helten He-Man.
Woo skal ligeledes instruere spilfilmatiseringen af “Spy-Hunter”, som har The Rock i hovedrollen.
