Det er ingen nyhed, at tegneseriefilmatiseringer er et hot emne i disse år. Anderledes ser det dog ud med westerns, der ikke har oplevet en storhedstid i mange år.

Men nu kommer der imidlertid en film, der kombinerer de to genrer: westerntegneserien “Jonah Hex” ser nu ud til at tage springet til det store lærred ifølge meldinger fra Comic-Con, der afholdes i disse dage i San Diego.

Det bliver folkene bag “Crank”, Mark Neveldine og Brian Taylor, der kommer til at stå for filmatiseringen af den arrede ex-soldat.

“Jonah Hex”-serien har gennem årene fået fortalt meget forskellige historier, der rangerer fra almindelige historier om det vilde vesten op til historier om post-apokalyptiske forhold, hvor Hex skal op imod zombier og andre vandskabninger.

Det forlyder, at det bliver det overnaturlige element, der får fokus i den kommende filmatisering.