Der er sket meget, siden “[url=/film/jurassic-park]Jurassic Park[/url]”-forfatter Michael Crichton lavede filmen “Westworld” tilbage i 1973. Særligt er interessen for computerspil øget markant, hvilket du burde kunne fornemme i den nye HBO-adaption af netop “Westworld”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-teaser-jonathan-nolan-undersoeger-kunstig-intelligens-i-westworld]Første teaser: Jonathan Nolan undersøger kunstig intelligens i “Westworld”[/url][/i]
For en af skaberne af den nye HBO-serie (og bror til Christopher Nolan), Jonathan Nolan, har i den grad ladet sig inspirere fra computerspillenes verden i arbejdet med “Westworld”:
[i]”En del af den interessante historiefortælling, der sker lige nu, er i videospil – hvilket bogstavelig talt ikke eksisterede, da Michael Crichton skrev den originale film. Nu er videospil en større industri end film og tv,”[/i] siger Nolan til [url=http://www.vice.com/read/westworld-jonathan-nolan-lisa-joy-interview]VICE[/url].
Videre fortæller Jonathan Nolan, at han specifikt har været inspireret af spil som “The Elder Scrolls: Skyrim” og “Red Dead Redemption” i forbindelse med “Westworld”.
I “Westworld” udforskes spørgsmålet om kunstig intelligens og foregår i en forlystelsespark, hvor velhavere kan slå sig løs blandt mennesker af kød og blod og kunstigt skabte mennesker.
[b]Se traileren her:[/b][full]
Traileren bringes i sponsoreret samarbejde med HBO Nordic.
HBO-serien “Westworld” er skabt af Lisa Joy og Jonathan Nolan på en film fra 1973 instrueret og skrevet af Michael Crichton.[/full]
