For tre år siden satte Joseph Gordon-Levitt sig for i samarbejde med “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]”-forfatter David S. Goyer, at filmatisere Neil Gaimans DC Comics-tegneserie, “The Sandman”. Nu har Gordon-Levitt forladt projektet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/her-er-de-kommende-dc-comics-skurke]Her er de kommende DC Comics-skurke[/url][/i]

Det var ellers ventet, at Gordon-Levitt ville spille hovedrollen som Morpheus, imens han også ville producere og måske endda instruere filmen med titlen “Sandman”.

Bruddet sker, efter Warner Bros. sendte “Sandman” videre til deres underselskab New Line, der angiveligt ser helt anderledes på projektet end Gordon-Levitt, skriver [url=http://www.thewrap.com/joseph-gordon-levitt-exits-sandman-movie/]The Wrap[/url].

I stedet fortsætter projektet nu uden den højt profilerede skuespiller. New Line har hyret “[url=/film/nattens-daemoner-2]The Conjuring 2[/url]”-manuskriptforfatter Eric Heisserer til at omskrive “Sandman”, så den passer bedre med deres syn på filmen.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]