Lige siden superskurken Thanos havde en [i]cameo[/i] midt i rulleteksterne på “[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]”, har der været rygter om, at skurken vil medvirke i fremtidige Marvel-film. Tilbage i sommeren 2013 bekræftede Marvel-chefen Kevin Feige, at Thanos vil medvirke i den kommende “[url=/film/guardians-of-the-galaxy]Guardians of the Galaxy[/url]”. Nu er skuespilleren, der skal lægge stemme til karakteren, endelig fundet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-guardians-of-the-galaxy-trailer-byder-paa-haesblaesende-action]Ny “Guardians of the Galaxy”-trailer byder på hæsblæsende action[/url][/i]

Der er tale om 46 årige Josh Brolin (“[url=/film/no-country-for-old-men]No Country for Old Men[/url]”). I “Guardians of the Galaxy” vil Thanos ikke være hovedskurken, men derimod blot blive introduceret, for derefter med stor sandsynlighed medvirke i “[url=/film/avengers-age-of-ultron-the]The Avengers: Age of Ultron[/url]”.

“Guardians of the Galaxy” er instrueret af James Gunn, og har Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista, Vin Diesel og Bradley Cooper i hovedrollerne som filmens helte. Filmen rammer de danske biografer den 31. juli 2014.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]