“Dawson’s Creek”-skuespilleren Joshua Jackson, der kan opleves i Fox-serien “[url=/film/fringe-tv]Fringe[/url]”, skal påtage sig en hovedrolle i filmprojektet “[url=/film/u-f-o]U.F.O.[/url]”, der bygger over den britiske kultserie af samme navn. Filmen skal instrueres af effektmesteren Matthew Gratzner.
Jackson skal spille Paul Foster, er testpilot, som slutter sig til den hemmelige organisation S.H.A.D.O. (Supreme Headquarters Alien Defense Organization), hvorfra de beskytter Jorden mod en race af rumvæsner, der har bortført mennesker og brugt deres kropsdele.
Den originale serie blev skabt af Gerry Anderson og var populær i 1970’erne. Filmudgaven, som er skrevet af Ryan Gaudet og Joseph Kanarek, er sat til at påbegynde optagelser til foråret i England.
