Hvis man har omkring 60 millioner dollars i overskud, ville det måske være en idé at byde på “Terminator”-franchisen, som nu sættes til salg af Halcyon Holding Group.

Franchisen sættes på auktion senere på måneden, og de fleste store filmselskaber har allerede udtrykt interesse. Med i købet følger ikke de gamle film, men man får rettighederne til at lave nye “Terminator”-film, tv-serier og spin-offs.

Der er dog allerede kommet et konkret bud på bordet – om end af den lidt mere useriøse slags. “[url=/film/firefly-tv]Firefly[/url]”-skaberen Joss Whedon har i et [url=http://www.deadline.com/hollywood/joss-whedon-makes-bid-for-terminator/]åbent brev[/url] tilbudt at købe franchisen med det samme for 10.000 dollars. Han tilbyder til gengæld at gøre “Terminator”-serien cool igen med en række nye tiltag, der inkluderer:

1. “Terminator” møder “Ringenes herre” i “Terminator… of the Rings” (Hasta La Vista, Boramir!).

2. Christian Bale får halspastiller til sin hæse stemme, hvilket også vil hjælpe “Batman”-franchisen (som Whedon i samme ombæring også byder 10.000 dollars på, selvom den ikke er til salg).

3. Mere porno. Der skal laves babyer, der kan tage kampen op mod maskinerne i fremtiden.

4. Filmene vil holde op med at blive mindre cool.