Julie Delpy og Ethan Hawke, der var unge elskende i filmene “Before Sunrise” og “Before Sunset”, skal spille sammen igen i filmen “Bathory”.
Delpy debuterer som instruktør på projektet, som hun også har skrevet manuskript til.
“Bathory” handler om den sadistiske historiske massemorder Elizabeth Bathory (1560-1614), som lavede vampyr-lignende ritualer og tog bad i blod fra jomfruer. Da Bathory blev stillet for den ungarske domstol i 1611, blev det bevist at hun havde 650 ofre på samvittigheden.
