Den unge skuespiller Justin Long, der bl.a. er kendt fra film som “Jeepers Creepers” og “Herbie Fully Loaded”, skal spille med i den ventede “Die Hard 4.0”.

Det er stadig lidt usikkert præcis hvilken rolle Long skal spille. Der findes en del forskellige versioner af manuskriptet, men der er dog et fælles træk – en karakter, i form af en ung computerhacker, der skal assistere McClane i hans kamp mod computerterrorister. I nogle af de manuskripter der har floreret, er denne karakter også McClanes søn.

“Die Hard 4.0” skal instrueres af Len Wiseman (“Underworld: Evolution”).