Hos IMPAwards kan man se en håndfuld karakterplakater til den kommende superheltefilm “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”.
I “Rise of the Silver Surfer”, der fortsætter begivenhederne fra den første film om det fantastiske firkløver, ankommer den mystiske, intergalaktiske Silver Surfer til Jorden for at forberede dens ødelæggelse. De fantastiske fire må nu forsøge at opklare mysteriet bag den sølvagtige rumsurfer.
Tim Story er tilbage bag kameraet på filmen, og på rollelisten finder man atter Jessica Alba, Michael Chiklis, Ioan Gruffudd, Chris Evans og Julian McMahon.
Filmen får amerikansk premiere 15. juni.
